At følge dit kald er ikke et valg, det er overgivelse

At undervise og formidle er mit kald. Derom er der ingen tvivl. Når jeg gør det, så giver livet mening. Når jeg ikke gør det, så visner jeg en lille smule.

Jeg mødte Enneagrammet første gang i 2003, og siden har indsigterne og visdommen i dette mageløse psykologiske perspektiv fulgt mig, skulder ved skulder. Jeg har haft de vildeste og viseste lærermestre fra New York, San Francisco og Sao Paolo, og jeg er for evigt taknemmelig for deres gavmilde deling af visdom og indsigt om menneskets indre rejse, og ikke mindst deres kontinuerlige opmuntringer, kærlige skub og støttende hænder i ryggen på min vej.

I dag driver jeg min egen skole i Enneagrammet. I dag er det mig der sidder i underviser-stolen og deler ud. Det er mig, der har fået og grebet stafetten, at videregive indsigterne fra Enneagrammet. Indsigter som styrker vores livsduelighed og evne til at navigere vågent og smidigt i det moderne liv.
Og på vejen mod at starte indfrielsen af mit kald (for det er stadig og altid et work-in-progress), har jeg mere eller mindre modvilligt måttet lære at give slip. Give slip på en lang række overbevisninger om mig selv, mine evner og min berettigelse i livet. Give slip på overbevisningen om et glasloft. Give slip på frygten for at fejle. Give slip på relationer, som ikke ønskede eller formåede at støtte mig i mine nye overbevisninger og drømme.

Dernæst følger overgivelsen og accepten af en ny måde at være i verden på, at leve mit liv på. Acceptere, at jeg må tilrettelægge mit liv og min hverdag på en måde, hvor der er plads til at reflektere og være kreativ. Altså have tilpas med åben tid i kalenderen til at gå lange ture i naturen, lytte til den indre inspiration som potentielt bringer nye ideer og indsigter med, og ikke mindst tid til at sikre min egen indre balance, som er ganske essentiel for min værdi som underviser.

Jeg er glad for, stolt af og tilfreds med mine valg og mit livs rute indtil videre, og jeg er forventningsfuld og nysgerrig på de næste skridt og sving på vejen. De næste plateauer og platforme, jeg skal træde op på. Men hvis jeg sagde, at det altid er nemt, så ville jeg lyve. At det altid er nemt og enkelt at lytte til og følge sin egen livsvej. At det er let og lige til at skabe et liv og en karriere, som tilgodeser min udvikling og mit kald. Det er det ikke.

Ny læring kræver modstand og udfordringer. Personlig udvikling kræver fokus, hårdt arbejde og svære beslutninger. Det gør fra tid til anden nas, rigtig nas. Der er tvivl og bekymringer. Og det giver i overført betydning både blå mærker, buler, afskrabninger og dybe rifter. Men dét skal du vide, at du godt kan holde til – din krop og sjæl ved, hvordan du heles igen. Til gengæld for indsatsen, får du muligheden for at opleve dyb mening og glæde i livets dyrebare minutter. Uanset kald.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin