Indholdsfortegnelse

Enneagram Master Class

Det Spirituelle Enneagram om Holy Ideas

Enneagrammet og Holy Ideas er en Master Class til dig der har lyst til at udforske dybere lag af din personlige udvikling og få en forståelse af din iboende spiritualitet, og de potentialer og uendelige ressourcer, som du indeholder.

At lære om og arbejde med Holy Ideas kan lyde både højtravende og abstrakt, men det er en ligeså naturlig del af din menneskelighed som glæde, kærlighed, sorg og mørke. De 9 Holy Ideas beskriver de sandheder og grundlæggende livsperspektiver typerne hver især oplever, men som ikke kan sættes i spil, så længe vi er i vores types ego-struktur. Altså så længe typens ubevidste mønstre overskygger vores bevidsthed og evne til at være vågen i livet.

Denne Master Class dykker ned i de 9 Holy Ideas fra en vinkel, der giver dig som deltager, mulighed for at træde ind i disse perspektiver og se din udviklingsvej mod dette højere bevidstheds-niveau. Et bevidstheds-niveau hvor det ikke er din types fængslende mønstre, der styrer din adfærd og dit liv, men et niveau hvor du kan udtrykke dig og leve med langt større frihed, mening og smidighed i livet.

Gevinsterne er blandt andet:

  • Forståelse af beskrivelsen ”Holy Ideas”
  • Indsigt i de iboende livsperspektiver og universelle sandheder som alle typer indeholder
  • Tydeligere forståelse af din types udviklingsvej
  • Et endnu dybere indblik i Enneagrammets universelle visdomme

Denne Master Class ledes af Henriette Claydon, Internationalt akkrediteret Enneagram-underviser, og vil bestå af en blanding af teori, øvelser, musik og refleksion.

Praktik

Denne Master Class afholdes fredag den 13., lørdag den 14. og lørdag den 15. november 2020 fra kl. 9-17. Det afholdes i København, nærmere information følger.

Prisen er kr. 4500,- plus moms. Inklusiv i prisen er naturligvis dine materialer og fuld forplejning. Deltagelse forudsætter at du har gennemført vores Enneagram Grunduddannelse eller tilsvarende.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Kontakt os

Kontakt os